
Derfor kalder vi serien ØLL
ØLL er den gamle stavemåde helt tilbage fra Holbergs tid (ca. 1750). Kombineret med det moderne design af etiketterne, vil vi anslå en stil og tone, der favner både tradition og nytænkning og skaber interesse og nysgerrighed. Dette styrkes af det kreative univers, der sprogligt, er skabt omkring ØLL.
ØLL brygges helt naturligt og tryktappes, så det er den naturlige kulsyre, der giver det flotte skum.
ØLL er på en gang både det traditionelle, kendte og det avancerede, nyskabte produkt.
ØLL gæres ikke i flasken, men tappes først, når den er helt drikkeklar. Holdbarheden på ØLL er minimum 2 år fra tappetidspunkt, men de fleste kan sagtens nydes efter ”bedst før” datoen.
ØLL-etiketterne tiltaler den moderne forbruger med den humoristiske tekst med en blanding af ØLL og engelsk.